Find din stil – Århus

Som brillebærer er dine briller en vigtig del af din stil. Og selvom du mest bruger kontaktlinser, bør du have et par reservebriller liggende.

Find din stil ud fra din ansigtsform

Ikke alle briller passer til alle ansigtsformer. Her er en overordnet guide.

  • Rundt ansigt – Vil du fremhæve dit runde ansigt, kan du vælge helt runde eller kantede briller. Vil du skabe illusionen af længde, bør du vælge briller med lidt højde eller evt. cateye form.
  • Firkantet ansigt – Vil du fremhæve din ansigtsform skal du også ud i runde eller kantede briller. Går du efter et blødere udtryk, bør du vælge ovale briller er afrundede kanter på dine briller.
  • Ovalt ansigt – Her kan du bruge næsten alle brilleformer. En retningslinje er at gå efter et par, der flugter med dine kindben og øjenbryn.
  • Langt ansigt – Vil du have lidt visuel bredde på dit ansigt, skal du vælge brede briller. Gerne med lavt placerede stænger.
  • Hjerteformet ansigt – Find briller med tyngde forneden og lavt placerede stænger.

Farver

Du har selvfølgelig præferencer, når det kommer til farver. Dine briller skal derfor naturligvis passe til din garderobe. Vælg derfor en farve der passer til de fleste af farverne, du normalvis klæder dig i.

Derudover kan du overveje disse retningslinjer. Har du…

  • Lyst hår og lys hud, passer naturlige farver såsom skildpadde, rav og lysere neutrale farver oftest bedst.
  • Rødt hår og lys hud, passer grønne og blå briller dig fortrinligt og vil fremhæve dine farver.
  • Mørkt hår og ikke helt lys hud, kan du med fordel vælge lidt skarpere og mørkere farver.
  • Brun hud og mørk til sort hår, vil kraftige farver og pasteller give en smuk kontrast.

Kom ind til Qvist Briller i Århus og lad os hjælpe dig med at finde din stil.

DOWNLOAD STIL GUIDE