Find den nyeste solbrillemode i Århus

De hotteste solbriller har i årevis været ”aviator” solbrillen, som særligt Ray-Ban er kendt for. Men den ikoniske solbrille er på det seneste trådt lidt i baggrunden. I stedet ses rigtig mange nye trends, som stikker i forskellige retninger.

Hvad passer til dig?

Individualismen er i højsædet, og det kan derfor være svært at sætte en finger på en enkelt trend. Ligesom alt andet i modeverdenen, så er solbrillemoden en omskiftelig størrelse. Sammen med Aviator, har store ”flue” solbriller været yderst populære. Men i dag er det individet, der bestemmer.

Nu ser du både cateye, runde, firkantede og trekantede i gadebilledet. Med tyndt metalstel, kraftigt plastikstel, mønstret stel. Alt er tilladt og den bestemmende faktor for, hvad det skal være, er din stil, dine præferencer og behov.

Det betyder også, at du ikke behøver købe solbriller efter en specifik trend, men derimod kan finde netop den brille, som passer til dig.

Solbrillemoden i Århus

Hos Qvist Briller i Århus har vi lidt af hvert indenfor solbriller. Vi har den professionelle viden til at rådgive dig til din næste solbrille. Sammen ser vi på dine behov, din ønskede stil, og hvad der fungerer bedst til din ansigtsform.